I hvilken alder får børn mobiltelefon og abonnement?

Det kan være svært at vurdere, hvornår barnet skal have sin første mobiltelefon, så vi kommer her med et par gode råd til, hvis du er i tvivl.

”Alle andre har jo en mobiltelefon” – denne sætning har du med garanti hørt fra dit barn, når det skulle debatteres, hvorvidt han eller hun skulle have sin egen, første mobiltelefon.

Men er det belæg nok, og hvilke andre faktorer skal man overveje, inden man hiver dankortet ud i pungen og spenderer flere tusinde kroner på en telefon.

Barnet skal have glæde af mobiltelefonen

Der var engang, hvor mobiltelefoner var en sjældenhed – du kan med garanti godt huske, hvornår du fik din første mobiltelefon, og hvordan den påvirkede dit liv. I dag får børn efterhånden stukket en mobiltelefon i hånden i dåbsgave, og abonnementerne er stadig ret dyre, når de skal indeholde data til browsing.

Men hvornår er det egentligt passende at give sit barn en mobiltelefon? Svaret er 8 år, hvis du spørger danske forældre.

Her mener de nemlig at barnet er i stand til at håndtere og administrere telefonen, samtidig med at de kan få glæde af den.

Det bliver nemmere for dit barn at lave aftaler samt han eller hun kan blive bedre til at skrive forståelige sms’er og ringe hjem. Man skal dog som forældre være ekstra opmærksom på at lave nogle regler om måden, hvorpå barnet bruger mobiltelefonen.

Hvad skal telefonen bruges til?
Skal den være slukket i skolen?

Læs her omkring regler i skolen for brug af mobiltelefoner.

Disse spørgsmål er i den grad værd at diskutere med dit barn, så I har klare regler for, hvor og hvornår mobilen skal bruges.

Dine mobilvaner smitter

Det er også en god idé at vurdere dine egne mobilvaner, da disse med garanti med tiden vil smitte af på dit barn og hans eller hendes mobilbrug.

Når dit barn får sin første mobiltelefon, giver det i den grad anledning til, at du ændrer dine mobilvaner: Hvornår skal denne være i brug?

Er det okay at bruge sin mobiltelefon under aftensmaden? Skal den slukkes i løbet af dagen? Du har altså mulighed for at være et godt forbillede for dit barn – dermed ikke sagt, at du og dit barn skal have præcist det samme mobilbrug.

Vær nysgerrig

Du skal bestemt ikke udspionere dit barn, men spørg gerne ind til dit barns adfærd med telefonen, og spørg gerne ind til, om dit barn bruger mest tid på at spille, skrive med andre fra skolen eller noget helt tredje.

Du kan også sætte en begrænsning for brugen af, hvor mange apps der må benyttes. Du kan også vælge et mobilabonnement med begrænset data, så dit barns mobilbrug automatisk vil være på et niveau, der kan accepteres.

Og så sparer du endda også penge på mobilabonnementet.

Det er altså utrolig vigtigt, at du mærker efter, hvornår dit barn er klar til at varetage en mobiltelefon, og ikke kun give ham eller hende en, fordi vennerne har en mobiltelefon.

Du kan med fordel sætte klare regler og være i dialog med dit barn omkring mobilbruget. Læs mere om, hvordan du på en sund og fornuftig måde giver dit barn en mobiltelefon – i den rigtige alder.