Vi giver dig 5 ikoniske computerspil med krigstema

Mangler du action i hverdagen? Så præsenterer vi dig for 5 krigsspil, der rammer plet.

Selvom krig, vold og blodige kampe ikke er en god ting, og krigsspil kan dele vandene, så synes rigtig mange mennesker alligevel, at det er fedt, og også en smule befriende at kunne leve sig ind i en anden verden, og ikke mindst, en anden tid.

Spilhylderne er spækket med gennemførte og spændende krigsspil, der giver din hjerne lov til at koble fra og glemme alt om arbejde, lektier og daglige pligter.

Computerspil er en af nutidens største tidsrøvere, og der er et utal af forskellige spil og titler at vælge imellem – så hvordan vælger du det rigtige?

Vi giver dig 5 ikoniske computerspil med krigstema, der virkelig rammer plet. Du kan også gå på opdagelse i flere spændende computerspil her hos E-gear, som har inspireret denne post.

Call of Duty: Ghosts

Call of Duty: Ghosts er det 20. spil i serien om helte, der udkæmper og forsøger at stoppe altødelæggende krige.

Soldaten Logan skal bekæmpe et forenet Sydamerika sammen med schæferhunden ’Riley’.

I spillet kan man vælge mellem ni forskellige spilletyper, hvor man både kan vælge mellem klassisk Team Deathmatch og et mere taktisk orienteret Search and Rescue, hvor man skal plante bomber i modstanderens base.

Sniper Elite V2

Du befinder dig i slutningen af anden verdenskrig og spiller rollen som den amerikanske løjtnant Karl Fairburne.

Din opgave er at finde videnskabsmænd og få dem væk fra nazisterne, der vil bruge dem til at lave den nye V2 bombe. Du bliver sendt ud i forskellige scenarier i ruinerne i Europa.

The Saboteur

Du spiller rollen som den irske racerkører og mekaniker, Sean Devlin, der skal bekæmpe en nazi-oberst ved navn Kurt Dierker, da han tager sejren i Saarbrücken grand prix 1940 ved at snyde sig til denne.

Han er din fjende, og du skal nu tage din hævn, hvor det er din opgave ikke at dø i Paris, der er omdrejningspunkt i spillet.

Brothers in Arms: Hell’s Highway

Spillet tager udgangspunkt i slutningen af anden verdenskrig, hvor du skal være en god gruppefører, og kommunikere med dine medsoldater med tegn, der er lavet efter krigens rigtige kommunikationsmetoder.

Soldaterne i spillet har deres egen historier, hvor de udvikler sig gennem hele spillet.

Du skal kommandere og kombinere våbenteams, der skal arbejde sammen.

Verdun

Du ligger i en skyttegrav i slaget ved Verdun under første verdenskrig, enten som fransk eller tysk soldat. Det regner med granatsplinter over dig og gas tilslører fjenderne, mens de skyder sig vej til dig.

Verdun er et meget autentisk spil, der er rig på detaljer, til dig der søger ekstrem action og realistisk historiefortælling.

Om du er på udkig efter computerspil med krigstema, der har fokus på den korrekte historie fra datiden, rig på detaljer eller gennemført grafik, er der noget til enhver smag og spillestil.

Udforsk en verden af alsidige computerspil, hvor du kan koble af og leve dig ind i en anden verden. God fornøjelse!